({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Part of

Skiferie i Ulricehamn

Tag på vinterferie i Ulricehamn

Ulricehamn er et af Sydsveriges største skisportssteder, og her finder du noget for enhver smag, både gode muligheder for at stå på både langrend og alpinski.

Ulricehamn har langrendsløjper og et langrendsstadion i verdensklasse. Her kan du komme afsted på både korte ture, hvor alle kan være med, og du kan prøve kræfter med de mere kuperede spor. Du kan også tage hele familien med på en hyggelig aftentur på Ulricehamns lysløjpe.

Bare 10 minutter i bil fra langrendsstadionet ligger Ulricehamns alpine skianlæg. Anlægget har 8 pister af forskellig sværhedsgrad, så der er noget for både nybegyndere og mere erfarne skiløbere. Børnene har deres helt egen skibakke, og der er også mulighed for at gå i skiskole, så både store og små kan få helt styr på teknikken.

Når man ikke står på ski, er Ulricehamn en hyggelig lille by at gå en tur i med små butikker og hyggelige caféer, hvor man kan nyde svenskernes foretrukne måltid - fika – kaffe og kage.

Ulricehamn ligger godt fire timers kørsel fra København og omkring halvanden times kørsel fra Göteborg, hvis man kommer med færgen fra Danmark.

 

 

 


Book din skiferie!

Nyd en weekend på pisterne eller på langrendsløjperne med lækker mad og indkvartering i hyggelige omgivelser. Her finder du vinterferier til alle aldre:

Ski Bike Hike

Et af de bedste og mest populære steder for alpin vintersport i det sydlige Sverige. Her kan du stå på ski i et komplet vintersportsanlæg med otte pister.

På langrend i Ulricehamn

På Lassalyckan er der skiløjper, som passer til alle slags skiløbere – lige fra eliteudøvere til børnefamilier. Her er der også gode muligheder for at holde kaffepause og grille pølser. Lassalyckan er nu også en World Cup-arena!

Danske mesterskaber i Langrend 2023

”Ulricehamn viste sig fra sin absolut mest fantastisk måde da Danmarks Skiforbund var på besøg, til afviklingen af de Danske mesterskaber i Langrend. Ulricehamn er en lille perle hvor de mange muligheder ligger i tæt afstand. Løjperne var vel-præpareret, og den service vi oplevede fra løjpepersonalet var uden sidestykke. Anlæggets løjpeforløb er tilpas afvekslende så man kan bruger timer på at køre rundt i området, og vælge ruter som er lige tilpas til ens skiniveau. Vi oplevede righoldige muligheder for overnatning som holdt høj kvalitet, til absolut acceptable priser. Afstanden fra København betyder at vi også kunne deltage i årets DM med god samvittighed, da vi denne gang ikke skulle tage den lange tur længere op nordpå eller til en destination syd på. Opmærksomheden fra de lokale indbyggere var også positiv, ikke mindst oplevelsen når der blev handlet ind i supermarkedet og man som dansker blev spurgt til om alt gik godt med afviklingen af Danmarksmesterskaberne.”

- Kenneth Bøggild, Danmarks Skiforbund

Vinterferie for hele familien

Ulricehamn er et ægte vinterparadis med oplevelser for hele familien! Tag på skieventyr med hele familien, prøv kræfter med langrendsski eller nogle af de andre aktiviteter i Ulricehamn og slut dagen af med en lækker middag.

Inden din rejse, husk at tjekke snestatus og åbningstider

Flere vinteroplevelser

I Göteborg og Vestsverige kan du nyde skønne spa-oplevelser, vintervandring, skiture og malerisk smuk overnatning.


Til vinteroplevelser i Vestsverige

Tag på skiferie i Vestsverige

Vestsverige har skioplevelser for hele familien. Udforsk det vestsvenske vinterparadis på alpinski susende ned ad pisterne. Slå jer løs i skiparkerne, hvor I kan øve både hop og tricks, eller tag på langrendseventyr – både i dagslys og på de oplyste spor om aftenen.