({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Part of

Photographer: Göran Assner

10 tips til børnefamilien

Skiløb med hele familien er virkelig hyggeligt, men det kan også give en del udfordringer. Vi har samlet vores bedste tips til en vellykket tur på pisterne eller på langrendsløjperne.

1. Få styr på udstyr og liftkort dagen inden

På Skicenteret skal både liftkort og udstyr forudbestilles. Dette giver dig mulighed for hurtigt at hente dit udstyr, når du ankommer til skianlæggetudstyr.

2. Klæd dig smart på

Findes der noget sjovere end at være ude i sneen? Ikke rigtig. Men med sne kommer også kulde og risikoen for at blive våd. Det bedste er at klæde sig på efter lag på lag-princippet. På den måde er det nemt at tage nogle lag af, hvis der er brug for det. Det er også klogt at have et par ekstra vanter med. Hjelmen er naturligvis en selvfølge, også for de voksne.

3. Aftal et mødested i tilfælde af, at I bliver væk fra hinanden

Allerede inden I tager afsted ad sporerne eller tager dagens første tur op med liften, skal I beslutte et sted, hvor I kan mødes, hvis I skulle blive væk fra hinanden. Et godt tip er at lade børnene bestemme stedet, så er der nemlig større chance for, at de kan huske det. Når børnene først er kommet i det varme tøj og får styr på skiene, kan de nemt glemme at tjekke, hvilken retning forældrene tog. Derfor er det også smart at give dem en seddel med dine kontaktoplysninger med i lommen.

Photographer: Emma Ekstrand

4. Brug fantasien og gør skituren til et eventyr

At snøre støvlerne og tage ud i naturen bør være en god oplevelse. Nogle gange kan I prøve at gå uden for pisterne, hvor de naturlige bump gør skituren mere spændende. I kan også prøve at gå en tur blandt træerne i kanten af skiløjperne eller lege kongens efterfølger, hvor I kan skiftes til at føre an. Når I kører med liften, kan I quizze eller have det sjovt med at fortælle historier, hvor I skal afslutte hinandens sætninger. Efter hvorfor ikke tage en pause for bare at lege lidt med ski på fødderne?

5. Husk nødforsyninger

Husk at medbringe lidt rosiner, nødder eller en anden lækker snack, som I kan spise på skituren. Benyt tiden til at tale om, hvordan det går med at lære at stå på ski, hvad der er sjovest og hvad der er sværest?

6. Skiskole

De fleste skianlæg har skiskole til flere forskellige niveauer. Lad børnene gå i skiskole, så de lærer de rigtige teknikker fra start og får chancen for at møde andre børn. Så har du også lidt tid til dig selv imens.

7. Giv en masse ros

Børns hukommelse kan være kort (som regel, også selvom man nogle gange bliver overrasket over, hvor meget de faktisk husker), så deres behov for bekræftelse er større end voksnes. Især når de prøver ting, som de ikke plejer at gøre. Vær derfor gavmild med ros, anerkendelse og jubel. Din attitude har også stor betydning for børnenes helhedsindtryk af skidagen.

8. Slut dagen tidligt

Tidligere end du tror. Træthed, frosne fingre og tæer, rumlende maver og rystende ben kan nemt sætte en kæp i hjulet hen på eftermiddagen. Det er vigtigt, at de mindste slutter dagen på en positiv måde, så sæt hellere skiene lidt tidligere og forsæt hyggen indendørs med jeres egen afterski. Der er også dagen i morgen!

9. Lej udstyr i stedet for at købe noget nyt

Skiløb er sjovest, når man har udstyr under fødderne, der er tilpasset til sin egen kropsstørrelse. Og små børn vokser hurtigt. Derfor kan det ofte bedst betale sig at leje udstyr på skistedet, så kan man også få hjælp til at få det indstillet helt rigtigt. Hvis I står meget på ski og gerne vil have jeres eget udstyr, kan det være en god løsning at købe brugt udstyr.

10. Tålmodig, tålmodig og så lige lidt mere tålmodighed

Det er virkelig hyggeligt at stå på ski med hele familien, men det stiller også store krav til både fleksibilitet og tålmodighed. Hvis du har indstillet dig på overraskelser fra starten, er der større chance for, at dagen bliver så hyggelig som overhovedet muligt.

Photographer: Emma Ekstrand

Nu er du forhåbentligt lidt bedre forberedt på skiferien!

Og måske er du klar på at tage familien med på dags- eller weekendtur. For de første ture på ski er der ikke brug for et stort skisportsted, i Vestsverige finder du gode steder, som ikke kræver så lang køretid.

På ski i Ulricehamn

Byen Ulricehamn, mellem Göteborg og Jönköping, er Vestsverige bedste skisportssted med mulighed for at stå på alpinski i Ulricehamn Ski Center:

  • Totalt 7 lifter og 8 pister af varieret karakter.
  • Et fint børneområde med en særlig skiskolebakke med tilhørende lift.
  • Mulighed for at leje skistøvler, ski, stave og endda også skitøj.
  • Onlinebooking af liftkort og udstyr. Udstyret afhenter I ved børneområdet.
  • Nybygget restaurant med panoramavinduer fra gulv til loft.

Og I kan stå på langrend ved Vasaløbscenteret Lassalyckan:

  • Langrend på både lette og mere kuperede spor.
  • Oplyste spor til hyggelige aftenture.
  • Varmestuer, smørebod, toiletter, bad og sauna.
  • Snekanoner, der forlænger sæsonen.
  • Hotell Lassalyckan i direkte forbindelse til skiområdet.

 

ALT OM SKILØB I ULRICEHAMN

Flere vinteroplevelser

Flere vinteroplevelser I Göteborg og Vestsverige kan du nyde skønne spa-oplevelser, vintervandring, skiture og malerisk smuk overnatning.