- Source: Grib chancen og oplev Ulricehamn på cykel
På naturskønne småveje og bilfri banedæmninger kan du nyde stilheden, deltage i en række spændende aktiviteter og besøge flere seværdigheder. Hos os bor og spiser du godt, og du kan også nyde nogle hyggelige arrangementer. Ulricehamn er på få år blevet kendt som en populær cykeldestination med bilfri banedæmninger. Servicen på og omkring ruterne udvides i takt med den stigende interesse for cykling. Her får I en varieret oplevelse med alt fra smukke, sønære grillpladser til middelalderlige borge og hyggelige caféer.
95 km bilfri, asfalteret banedæmning
På banedæmningen, som går lige igennem Ulricehamn kommune, kan du med fordel træne på rulleski eller inliners og cykle. Helt uforstyrret af biltrafik kan du suse afsted og nyde den smukke natur. Sydover breder søen Åsunden sig ud langs med ruten, og mod nord på den gamle ridesti gennem Ätrans dalsænkning cykler du gennem et 6.000 år gammelt kulturlandskab.
Afmærkede mountainbike-stier på Lassalyckan
På Lassalyckans friluftsområde i Ulricehamn er der masser af terræn, som er ideelt til mountainbikecykling.
Bestil en cykelpakke!
Invester i dig selv, og hold ferie på cykel ved at bestille en pakkerejse. Det er nemt og bekvemt, og du får en god kvalitet! Du kan kombinere en cykelpakke med ekstra overnatninger og få glæde af den fine service, der er i forbindelse med vores turistboliger.