({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Skipper lifting up basket with freshly cooked crayfish

Photographer: Jonas Ingman @ Bruksbild

Fisk efter krebs i havet eller søen

Der er højdepunkter, som er meget typisk svenske, og mange kender til de svenske midsommerfester også uden for landets grænser. Men vi har også krebsepremiere i august, som efterfølges af festlige traditionelle krebsegilder henover hele sensommeren.

I det vestlige Sverige findes der to typer krebs: jomfruhummer (som kaldes havkrebs på svensk), som er tilgængelige hele året rundt – og almindelige krebs, som først kan fanges og spises friske i sensommeren i søer og åer. Begge varianter betragtes som delikatesser, og der er naturligvis begejstrede tilhængere af både jomfruhummer og almindelige krebs.

Hvilken slags er bedst? Umuligt at svare på. Men du skal være velkommen til Vestsverige for at teste selv!

Tag med på krebsefiskeri

Mange steder i det vestlige Sverige kan du selv opleve spændingen ved at fiske efter krebs. Vil du fiske almindelige krebs, kan du være med, når burene sættes ud om aftenen og til at trække dem op igen dagen efter, forhåbentlig fyldt med flotte krebs. 

Photographer: Jonas Ingman

Du kan også fiske jomfruhummer sammen med en dygtig fisker. Så tager du båden ud på havet, fanger de dybtgående jomfruhummer og slutter ofte af med at tilberede og spise dem direkte ved molen.

Jomfruhummer

Jomfruhummer findes langs vestkysten i Kattegat og Skagerrak. De kan købes hele året rundt, og langs kysterne foretrækker mange faktisk jomfruhummer fremfor almindelige krebs. Jomfruhummeren er en slægtning til hummeren og en værdifuld spise, men den er også meget vigtig for økosystemet i havet.

Photographer: Jonas Ingman @ Bruksbild

Almindelige krebs

Traditionen tro spiser vi i Sverige krebs til krebsepremieren, som falder den første torsdag efter 8. august. Krebs har en vigtig funktion i søer og vandløb både som føde for andre dyr, og fordi de holder vegetationen på bunden af søen nede. Der er to arter: den hjemmehørende krebs og signalkrebs, der er sat ud. I dag er krebs en truet art, og signalkrebs er ved at tage over. Derfor er det vigtigt at købe og spise krebs fra vande, hvor man følger Søfartsstyrelsens regler.

Photographer: Jonas Ingman - Bruksbild

 

Elsker du også skaldyr?

Skaldyrene i Bohuslän anses af mange for at være de bedste i hele verden. Book oplevelsespakker med overnatning og deltag på en skaldyrsafari og fisk de bedste skaldyr; rejer, muslinger, østers eller hummer.