Vandreture med børn - Pakketilbud til hele familien
At tage på vandreture med børn er en sjov aktivitet for hele familien. Gør det hele lidt lettere ved at bestille en færdig vandringspakke hjemmefra, så du ikke selv behøver at medbringe telt og en kæmpe rygsæk, men bare kan nyde tiden sammen med familien.
Vandring i området omkring Lysekil
Strandvillan
Nyd de hyggelige omgivelser ved kysten og den charmerende stemning i Strandvillan. Strandvillan er et kombineret hotel og vandrehjem bygget i stilen fra århundredeskiftet, og her får du virkelig muligheden for at opleve stemningen, som den var i begyndelsen af 1900-tallet.
- I pakken indgår: Overnatning, morgenmadsbuffet, madpakke til vandreturen og aftensmad.
- Gå ikke glip af: Oplev havet under overfladen hos Havets Hus.
- Nærmeste vandrerute: Stångehuvuds naturreservat.
Eventyr for hele familien
Sweden West Coast Experiences
Sweden West Coast Experiences tilbyder en helhedsoplevelse med klipper, hav, betagende natur, god mad og drikke – alt sammen pakket og klart. Se frem til en fantastisk vandretur på vestkysten med hele familien. Du følger Bohusstiens troldelignende urskov og krystalklare søer og overnatter i naturen.
Photographer: Fredrik Schenholm
Vandretur på smukke Ramsvik
Ramsvik Stugby & Camping
Ramsviklandets naturreservat byder på et storslået miljø med klippelandskaber i den særlige lyserøde granit, som er typisk i området, varieret natur og fantastisk havudsigt. Med Ramsvik Stugby & Campings vandrepakke bor du i bådhuse og spiser godt i restauranten. Til vandreturen får du en madpakke samt kort og en brochure med Bohusläns mest almindelige planter. Efter vandreturen kan du for eksempel tage en opfriskende dukkert i havet, gå i sauna og spise en lækker middag i restauranten.
Vandringspakke
Ragnerudssjöns Camping
Ved Ragnerudsjön og Kroppefjälls naturreservat i det naturskønne Dalsland ligger familiecampingpladsen Ragnerudssjöns Camping. I vandrepakken kan man vælge mellem at overnatte i telt i Kroppefjälls naturreservat og selv tilberede middag og morgenmad, eller bo lidt mere komfortabelt i et sommerhus med adgang til sauna og svømning, hvor pakken også inkluderer middag, madpakke og morgenmad.
Vandretur langs Göta Kanal
Norrqvarn Hotell & Konferens
Hos Norrqvarn Hotell & Konferens får du unik indkvartering, hvor Göta kanal danner rammen om de naturskønne omgivelser. Her kan I tilbringe natten i en gammel mølle, eller måske vil I hellere bo i en hyggelig troldestub eller svampehytte? Om dagen kan I vandre langs den smukke kanal og om aftenen nyde både god mad og behagelig indkvartering.
Læs mere og book her
Photographer: Norrqvarn
Familiens Skovpakke med overnatning
Hotell Lassalyckan
Hotell Lassalyckan i Ulricehamn er et moderne hotel for dig, der ønsker at kombinere sportslige aktiviteter med behagelig afslapning og god mad. I ’Skovpakken’ får hele familien en spændende tur i skoven, hvor man kan udforske alle skovens hemmeligheder. Med en lokal guide og fyldte rygsække bruges fire timer på at finde dyrespor og med at tilberede en vidunderlig frokost sammen ude i den friske luft, alt imens du bliver klogere på den svenske allemandsret. Efter en sjov opdagelsesdag i skoven, kan du om aftenen slappe af på hotellet, hvor du kan bruge alle hotellets faciliteter.
Læs mere og book her
Photographer: SÖREN HÅKANLIND
Vandringspakke
Hafsten Resort
Hafsten Resort i Uddevalla er den perfekte destination for dem, der elsker at vandre. Her bor du komfortabelt med vandrestier både på og uden for Hafsten. Hvis du bestiller en vandrepakke, inkluderer denne indkvartering i hytte med hotelservice, morgenmadskurv, frokostpakke, kort over vandrestier, middag og indgang til tre typer sauna og koldtvandskar.
Familiepakke på Lugnåsberget
STF Lugnåsbergets Vandrarhem
Tag familien med på et bæredygtigt eventyr i fire vidunderlige dage på Lugnåsberget. Dette er en pakke til den aktive og naturinteresserede familie, hvor I sammen kan tilbringe kvalitetstid, alt imens I udforsker et nyt og spændende sted. Pakken inkluderer overnatning på STF Lugnåsbergets Vandrarhem.
Photographer: Elisabet Johansson
Tag på vandreture og slap af tæt på Göteborg
Nääs Fabriker
Tag på oplevelse langs den nye vandresti ’Gotaleden’; en naturskøn vandresti mellem Göteborg og Alingsås. Kombiner din tur med et behageligt ophold på Nääs Fabriker, hvor du efter en lang dagstur på Gotaleden kan slappe af med sauna og udendørsbad i badehuset, nyde en middag med lokale råvarer og sove godt på hyggelige hotelværelser.
Læs mere og book her
Photographer: Linda Jönér
Vandringspakke
Skotteksgården Camping & Stugby
Ved Åsunden i udkanten af den maleriske by Ulricehamn ligger Skotteksgården Camping og Stugby. Den smukke og varierede natur i Ulricehamn indbyder til både behagelige gåture og mere aktive vandreture. Hvis du bestiller en vandringspakke, inkluderer dette indkvartering i en hyggelig sø-bungalow med brændeovn, morgenmad, en madpakke du kan tage med dig ud på tur samt en oversigt og beskrivelse af vandrestier i området.
Læs mere og book her
Photographer: Lukasz Warzecha
Vandrepakken – natur, stier og ’wild swimming’
B&B Kroppefjäll
Midt i Dalslands smukke vildmark finder man Kroppefjäll Bed & Breakfast. Her findes masser af vandrestier af både kortere og længere afstande, så du kan med garanti finde en rute, der passer til både store og små. Desuden er det muligt at kombinere de forskellige ruter og stier, så de passer til netop jeres niveau og behov. Pakken inkluderer indkvartering, morgenmad, middag og madpakke.
Læs mere og book her
Photographer: Eva Petrén
Vandring på Koster
Scandic Laholmen
Uden for Strömstad ligger øgruppen Koster, der byder på gode vandreruter i fantastisk natur. De to største af øerne, Nord- og Sydkoster, er perfekte at opdage til fods langs stier og markerede ruter. Laholmens vandringspakke inkluderer indkvartering med morgenmad, der serveres direkte ved bordet, en tre-retters middag og en sejltur fra Strömstad til Koster og tilbage igen.
Læs mere og book her
Photographer: Jan Simonsson