({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Kinnekulle

Photographer: Viggo Lundberg

Klimavenlig vandring – tag toget direkte til vandreruten

Hop på toget, start vandreturen fra perronen og gå direkte ud i det naturskønne landskab. Lyder det ikke skønt? Her finder du 7 tips om vandrestier, der fører dig gennem Bohusläns fiskerbyer, Dalslands vildmark og Västergötlands kulturområde.

Klimaet er en faktor som flere og flere tage med i betragtningen når de planlægger rejser. Ved at tage toget i stedet for bilen, gør du noget godt for miljøet, og du kan nemt tage toget fra Danmark og direkte til Vestsverige. Klimaberegn din rejse her.

Tip! Planlæg dine togture til nedenstående vandrestier på SJ og på Västtrafiks Reseplaneraren/Rejseplanlægning.

 

Gotaleden

Gotaleden er en vandrerute tæt på byen. Ruten er opdelt i ni etaper med en samlet længde på 71 kilometer. Fra Göteborg strækker ruten sig gennem skovområder tæt på byliv, bølgende landskaber, stejle bjergrygge, smukke søer, historiske værksmiljøer og velholdte slotshaver. Med kort afstand til togstationerne langs de forskellige etaper er det nemt at tilpasse vandreturen, som du ønsker. Der er også masser af spise- og opholdsmuligheder langs ruten.

Togstop: Göteborg-Alingsås med 7 mellemstationer.

 

Pilgrimsleden Falköping-Varnhem

Den 44 kilometer lange Pilgrimsleden – på dansk Pilgrimsruten – går fra Falköping i syd til Varnhem i nord. Derimellem passeres intet mindre end to klosterruiner fra middelalderen, en af Europas vigtigste fuglesøer (Hornborgasjön) og et smukt kuperet kulturlandskab. Pilgrimsruten går lige uden for centralstationen i Falköping og fører dig videre mod plateaubjerget Mösseberg.

Togstop: Falköping.

 

Kinnekulleleden

Vil du opleve Sveriges smukkeste togbane og også se det blomstrende bjerg Kinnekulle? Så er vandreruten Kinnekulleleden noget for dig. Togturen mellem Mariestad og Lidköping over bjerget Kinnekulle blev nemlig ikke valgt som Sveriges smukkeste togrute i 2018 for sjov. Stå af på en af strækningens pittoreske små stationer, såsom Trolmen, Råbäck eller Blomberg og gå direkte ud i den magiske natur. Med sine 45 kilometer byder Kinnekullestien på varieret natur med mange interessante stop. Langs stien møder man flere store områder med helleristninger, et kalkstenstenbrud, vandfald og flere smukke kirker og palæer.

Togstationer: Forshem, Hällekis, Råbäck, Blomberg, Trolmen og Källby.

Tip! Læs mere om at bruge toget til at komme rundt på Kinnekulle.

 

Tag på vandring langs Göta kanal

En vandretur langs bugservejene langs  Göta kanal er en fredfyldt oplevelse, hvor du kommer tæt på naturens varierede landskab, kanalliv og de maleriske små byer, der afløser hinanden i en behagelig rytme. Oplevelsen bliver endnu bedre, hvis du forkæler dig selv med god mad og en behagelig seng ved slutningen af hver etape af ruten. Tag toget til Töreboda og gå derfra af stien (etape Töreboda-Tåtorp), som er en 16 kilometer lang vandretur.

Togstop: Töreboda.

 

Bohusleden

Bohusleden er en klassisk vandresti, som med sine knap 60 kilometer strækker sig fra Strömstad i nord til Lindome i syd.

Hvis du vil nyde udsigten over Kosterhavet og duften af tang og salt, skal du tage til Strömstad og gå til Bohusledens etape 27 (Strömstad-Högstad). En 15 kilometer lang vandretur der fører dig gennem varieret natur, snoede stier i skovterræn og med udsigt ud over både og klipper.

Togstop: Strömstad.

Hvis du vil opleve et af Göteborgs største naturområder, anbefaler vi etape 6 på Bohusleden. En 16 kilometer lang tur, som strækker sig mellem Angereds kirke til Fontin i Kungälv. Vandreturen går ind gennem det smukke naturreservat Vättlefjäll og slutter forbi Bohus fæstning i Kungälv. Med toget kan du nå til stien fra Bohus station.

Togstop: Bohus station.

 

Pilgrimsstien Norra Dalsland

Pilgrimsstien i det nordlige Dalsland er en 80 kilometer lang vandrerute for den sande naturelsker. Her kan man stedvis opleve en helt utrolig udsigt ud over vildmarken i et terræn svarende til Höga Kusten. Langs den 80 kilometer lange vandretur er der meget at opleve – ikke mindst i form af et fascinerende landskab med forskellige skovtyper og mange små søer. Lejrsteder med ildsted, shelters til natten, hoteller og vandrehjem undervejs gør ruten egnet til både endags- og flerdagsture. Med toget kan du komme til ruten i Mellerud eller Åmål.

Togstop: Mellerud og Åmål.

 

Sjuhäradsleden

Sjuhäradsleden er en 22,5 kilometer lang vandresti, der bevæger sig gennem skiftende miljøer og smuk natur med et hav af seværdigheder. Man vandrer på flere forskellige underlag gennem skov, landbrugslandskaber og byer. Tag toget til Hindås eller Borås og kom til etaperne 3 til 7. Etaper, der passer fremragende til dagsture.

Togstop: Hindås og Borås.