({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Hikers in West Sweden

Photographer: Lukasz Warzecha LWimages Studio

Bo med vandrestier rundt om hjørnet

I Vestsverige er det nemt at nyde vandring i smukt landskab kombineret med lækker og hyggelig overnatning. Her finder du tips om overnatning langs nogle af Vestsveriges mest populære vandreruter.

Gotaleden

Gotaleden begynder midt i det centrale Göteborg og strækker sig derefter 99 kilometer hele vejen til Vårgårda. Oplev skovmiljøer tæt på byerne, stejle bjergrygge, badesøer, gamle værksbygninger og velholdte slotshaver. Der er masser af spise- og overnatningsmuligheder langs ruten.

Tips om overnatning langs Gotaleden:

 

Pilgrimsleden Falköping – Varnhem

Den 43,7 kilometer lange Pilgrimsleden Falköping – Varnhem går fra Falköping i syd til Varnhem i nord. Ind imellem på ruten passerer man ikke mindre end to middelalderlige klosterruiner, en af Europas vigtigste fuglesøer (Hornborgasjön) og et smukt kuperet kulturlandskab.

Tips om overnatning langs Pilgrimsleden:

 

 

Sjuhäradsleden

Sjuhäradsleden er en 140 km lang vandrerute, der går gennem forskellige miljøer og smuk natur med mange seværdigheder. Man vandrer på forskellige underlag gennem skov, marker og byer. Sjuhäradsleden passerer også flere andre vandrestier og motionsområder, herunder Kypegården i Borås, Vildmarksleden og Redvägsleden i Ulricehamn.

Tips om overnatning i nærheden af Sjuhäradsleden:

 

 

Vandrestier ved Läckö Slot

Oplev området omkring Läckö Slot til fods. Den 4 km lange sti ud til Roparudden fører dig til den yderste spids af Vänerns smukke skærgårdsmiljø. Og i den vestlige udkant af Kållandsö løber den 7 km lange Tranbergsleden gennem et kulturhistorisk område med artsrig natur.

Tips om overnatning i nærheden af Läckö Slot:

 

 

Billingeleden

Billingeleden er en cirka 65 kilometer lang vandrerute, som tager dig hele vejen rundt om bjerget Billingen. Ruten løber langs bjergsiden med fantastisk udsigt, videre ned på skråningerne over marker og gennem skove og via det blomsterrige kalkstensplateau i Berg.

Tips om overnatning ved Billingeleden:

 

 

Vandreture i området omkring Göta kanalen

En vandretur langs Göta-kanalen er en fredfyldt oplevelse. I et langsomt tempo har du tid til at nyde det unikke kanalmiljø med sejlsport, sluser og folkeliv langs kanalen. Du går 35 kilometer på grusvejen langs kanalen, hvor der er utrolig meget at opleve med interessante seværdigheder, god mad og unik indkvartering.

Tips om overnatning langs Göta Kanalen:

 

 

Hyssnaleden

Den hyggelige Hyssnaleden fører dig gennem Mark Kommune, i det sydlige Vestsverige. Langs den 40 km lange vandresti kan du se jættegryderne i Ansered og nyde statelige bøgeskove i det smukke naturreservat Stomsås.

Tips om overnatning ved Hyssnaleden:

 

 

Pilgrimsleden Dalsland

Pilgrimsleden i det nordlige Dalsland er en varieret vandrerute på 80 kilometer for den sande naturelsker. Her oplever du stedvis en utrolig udsigt ud over vildmarken, i terræn svarende til Höga Kusten, med fantastisk sten- og klippelandskab. Hele Pilgrimsleden strækker sig fra Vänersborg i syd til Edsleskog i Åmål kommune i nord.

Tips om overnatningen ved Pilgrimsleden:

 

 

Kuststigen

Kuststigen er nok Sveriges svar på den klassiske rute "Cinque terre" i Italien. Kontrasterne langs vandreturen er slående, med alt lige fra maleriske bådehuse og moler til løvskove, helleristninger og smuk havudsigt. Stien strækker sig fra Tjörn i syd langs vestkysten hele vejen op til Oslo.

Tips om overnatning ved Kuststigen:

 

 

Bohusleden

Bohusleden i Vestsverige er en klassisk vandrerute, der med sine 340 km strækker sig fra Lindome i syd til Stömstad i nord. Bohusleden byder på varieret natur og er opdelt i flere etaper, som er fremragende til dagsture og weekendture.

Tips om overnatning langs Bohusleden:

 

 

Marstrands vandrestier

Det er en mindeværdig oplevelse at vandre på den kendte ø Marstrand. Tjek Carlsten Fæstning på toppen af øen, kig ind i grotter, udforske Näckrosdammen, Trollskogen, smalle klippepassager og meget mere.

 

 

Tofta naturreservat

Tofta naturreservat mellem Kungälv og Marstrand byder på dejlige vandreture over klipper og strandmarker. Kombiner det med et besøg i Tofta Herrgård.

 

 

Åsundenleden

Åsundenleden er en 49 km lang vandresti omkring Åsunden sø i Ulricehamn kommune. Stien løber gennem et varieret landbrugs- og skovbrugslandskab og passerer to smukke naturreservater med dejlig udsigt over søen flere steder.

 

Find flere overnatningssteder i Vestsverige.