Falköping
Ønsker du og din familie et roligt og hyggeligt sted at tilbringe jeres vinterdage? Hos Mössebergs skisportssted finner du et skicenter med mulighed for både alpint skiløb på 4 oplyste pister med 4 lifte, samt langrendsløjper af varierende længde og sværhedsgrad. Mössebergsbacken ligger 1,5 times kørsel fra Göteborg og fire timer fra Malmø.
De seneste år har Mössebergsbacken været blandt de første, der har kunnet slå strømmen til på områdets lifter, som derefter har fragtet masser af vinterglade skigæster til toppen af Mössebergsbacken.
På alpin i Falköping
Det er meget vigtigt for Mössebergsbacken at hele tiden skabe det bedste underlag på de fire pister i Falköping, som spænder fra grønne til røde. Skimulighederne er perfekte for begyndere eller for dem, der bare vil prøve formen af uden at skulle rejse alt for langt. Lej det udstyr, du har brug for, og sus ud på pisterne. Når du har behov for en pause, kan du købe noget godt i caféen eller spise din madpakke i varmestuen.
Skimulighederne er perfekte for nybegyndere, eller for dem som bare vil prøve formen af uden at skulle rejse alt for langt.
På langrend i Falköping
Hvis det er din første gang på ski, og du vil prøve langrend, så er Falköping og Mösseberg en fantastisk destination. De har flere forskellige ruter, og du har derfor mulighed for at prøve en tur på langrend samme dag, som du står på alpinski.
Langrendsløjpen med kunstsne er i alt op til 2,5 kilometer lang - afhængig af vejr og kulde. Der laves også flere langrendsspor af forskellig længde, når vejret byder på sne fra naturens side. Det er selvfølgelig nemt at leje langrendsudstyr her.
Overnatningsmuligheder i Falköping
På toppen af Mössebergsbacken ligger en lille camping- og hytteby, hvor der er mulighed for overnatning. Hyttebyen ligger over skibakken med en fantastisk udsigt over Falköping. Og fra campingpladsen behøver du kun at gå 250 meter, før du er klar til at spænde skiene på og suse ned ad pisterne.
Mösseberg camping
Mössebergs Kurort
Hotell Falköping
Du kan læse mere om Mösseberg Camping her. Af andre overnatningsmuligheder kan du finde Mössebergs Kurort eller Hotell Falköping.
Her finder du en liste over alle overnatningsmuligheder i Falköping.
Aktiviteter for familien
Svømmehal, eksperimentværksted, museumsbesøg eller shopping, her er nogle forslag til, hvad du kan se og lave i Falköping, når du trænger til en pause fra skibakken.
På Mösseberg er der en minizoo med en stor legeplads for alle børn. Parken er åben hele året rundt med gratis adgang.
I byen Falköping, midt i Plantisparken, finder du Falbygdens museum. Her fortælles spændende historier om Nordens ældste tamhund, den unge Hallonflickan, der blev ofret i en mose og historien om det gyldne halsbånd fra Ålleberg. Hos Falbygdens Osteria finder du over 150 forskellige slags oste og andre delikatesser, men også en restaurant med ostebuffet og kaffe. I centrum er der hyggelige butikker, cafeer og restauranter. På Odenbadet kan du suse ned af rutsjebanen, svømme rundt i strømbadet eller flyde på en madras i den varmebassinet.
I Stenstorp, cirka 15 km fra Falköping, finder du Dalénium Science Center. Her er der eksperimenter og oplevelser for både voksne og børn. Du kan for eksempel bygge med kæmpe legoklodser, køre en lastbil i en simulator eller teste laserforhindringsbanen. Flere aktiviteter i Falköping.
Læs mere om vinteren i Falköping