Den bedste måde at udforske Billingen på er til fods. Den 57 kilometer lange vandrerute Billingeleden fører dig rundt på hele bjerget, men det er selvfølgelig også muligt at vandre kortere strækninger. Langs stien kan du opleve vilde klippeformationer, rislende vandfald, en middelalderlig klosterkirke og utallige udsigtspunkter. Bjerget Billingen er desuden en del af Platåbergens Geopark, Sveriges første globale geopark udnævnt af Unesco.
Den hyggelige vandresti Trollstigen (Troldestien) charmerer både voksne og børn. Skoven er så magisk, som den kan blive, og langs en del af stien er der legestationer, hvor du kan udføre forskellige missioner.
Her finder du hyggelige overnatningsmuligheder i området. Velkommen til at opleve alt, hvad Billingen har at byde på.
Billingen er en oase for dig, der kan lide mountainbike. Her er der en bikepark med flere pumptrack-spor af varierende sværhedsgrad, og skovene byder på mange tempofyldte mountainbikestier. Cykeludlejning, værksted, omklædning med bad, sportsbutik – ja, her er al den service, du har brug for.
Der er altid noget sjovt at lave her, uanset vejret. Skogsmulle er en svensk eventyrfigur, som er børnenes ven i naturen, og Skogsmulles Rige er fyldt med finurlige minihuse og lærerige udfordringer. Der er børnevenlige cykel- og vandrestier, store legepladser, fiskesø, trætopsbane, science center, Laserdome, grillpladser – og Sveriges bedste oplevelsesbad.
Selvfølgelig skal du prøve den lokale mad, når du er her. Du finder restauranter, der serverer alt fra klassiske svenske retter til mere moderne smagskombinationer. Nogle tips er Knistad Herrgård, Den Lilla krogen, Karstorp Säteri og Billingehus.
Vidste du, at Skövde er Sveriges samlingspunkt for udvikling af computerspil? Omkring 40 % af alle dem, der studerer spiludvikling på universitetsniveau i Sverige, gør det i Skövde. Byen har over 30 virksomheder i computerspilbranchen, og her arrangeres Sweden Game Festival, som tiltrækker tusindvis af besøgende.
Skövde er en lige tilpas stor by. Det er nemt at komme rundt alle vegne, og samtidig er der meget at lave. Her kan du shoppe i hyggelige indkøbscentre, nyde musik og teater, opleve nattelivet, spise godt på restaurant og stoppe til hyggelige kaffepauser. Arena Skövde med fitnesscenter og oplevelsesbassin, Upzone trætopsbane og Balthazar Science Center er tre gode tips til, hvad du kan lave, hvis du vil være aktiv.
Så er du kommet til det rette sted. Her finder du hoteller, vandrerhjem, bed & breakfast og campingpladser i hele Vestsverige. Klik videre for at finde netop den type overnatning du gerne vil holde ferie i, i det naturområde du vil rejse til.