Krimier og Nordic Noir i Vestsverige

I kølvandet på bøger og filmatiseringer blomstrer den svenske krimiturisme, og i Vestsverige er der ikke langt mellem de fiktive mordsteder. Den nysgerrige krimilæser kan følge i forfatternes fodspor i alt fra Bohusläns kystidyl og Dalslands skove til Västergötlands kulturlandskab og Gøteborgs storbymiljø.

Når man taler om krimier fra Sverige og de nordiske lande, bruger man ofte fællesbetegnelsen Nordic Noir. Men hvad menes der helt præcist, når vi taler om Nordic Noir?

Hvad er Nordic Noir?

De svenske forfattere Maj Sjöwall og Per Wahlöö, som skrev politiromanserien Roman om en forbrydelse (1965-1975), betragtes som forløberne for Nordic Noir. Tidsmæssigt ligger hovedvægten dog på de senere årtier, begyndende med Henning Mankells udgivelse af den første Wallander-roman, Mordere uden ansigt, i 1991.

Det siges nogle gange fejlagtigt, at Nordic Noir er en genre, men faktisk er det en geografisk paraplybetegnelse, som omfatter al krimi fra de nordiske lande, dvs. en række forskellige krimivarianter eller genrer: fra blodige seriemorderthrillere til kriminalromaner, politisager og humoristiske hyggekrimier. I film og tv bruges begrebet også ofte til at betegne en særlig æstetik, der er mørk, melankolsk og voldelig, men det er kun en lille del af udvalget, når vi taler om bøgerne.

I bogform er Nordic Noir så meget mere, og hvis man skal opsummere, hvad alle disse forskellige krimier har til fælles, er det bedre at fokusere på indholdet end på æstetikken. Typisk for Nordic Noir er ting stærke kvindelige karakterer, en diskussion af velfærdsstaten og aktuelle samfundsfænomener samt et stærkt fokus på natur og miljø.

Stærke kvinder og svensk ligestilling

I Sverige og de andre nordiske lande er vi nået langt, når det gælder ligestilling, og det afspejler sig også i krimilitteraturen. De fleste svenske krimier har kvinder i hovedrollen, og de er ofte både stærke og komplekse - noget, der naturligvis tiltaler mange læsere, og ikke mindst kvinder. Et godt eksempel er politikvinden Irene Huss i Helene Turstens Gøteborg-krimier. Ikke alene har Huss mange bolde i luften, når det gælder karriere og familieliv, hun har også været europamester i jiu-jitsu.

Noget, der ofte tiltaler læsere fra andre lande, er at læse om mænd, der tager sig af hjem og familie. Få lande har opnået så stor ligestilling mellem kønnene som Sverige, når det gælder forældreorlov. Et eksempel er Camilla Läckbergs politimand Patrik Hedström, som med jævne mellemrum er på fædreorlov og kæmper for at passe børn og hjem, mens hans kone, forfatteren Erika Falck, er ude for at opklare mordsager blandt holme og skær i kystområdet Fjällbacka i Bohuslän.

På mordjagt i velfærdsstaten

Forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöö skrev om den svenske velfærdsstats bagside i deres politiromaner. Siden da har kriminalromanen været en litterær genre i Sverige, der sætter fokus på aktuelle samfundsmæssige fænomener og problemer. Dette stærke fokus på nutidige politiske og sociale spørgsmål kendetegner den svenske krimi i et internationalt perspektiv. Samtidig er der i udlandet en nysgerrighed over for de nordiske velfærdsstater, som tilsyneladende har skabt en vellykket kombination af socialisme og kapitalisme. Folk tænker, at så godt kan det vel ikke være? Eller kan det?

Historierne giver læserne et dybtgående indblik i velfærdsstatens hverdag, som udenforstående ellers ville have svært ved at få gennem nyhedsdækningen. Som når Lina Bengtsdotter skildrer den gamle industriby Gullspång med dens fortabte ungdom, narkoproblemer og fattigdom, eller når Åke Edwardson i sine politiromaner om Erik Winter følger tæt i Sjöwall-Wahlöös og Mankells fodspor og i et kærligt skildret Gøteborg-miljø beskæftiger sig med alt fra bandekriminalitet til vold i hjemmet.

En anden type socialt problem diskuteres i Mariette Lindsteins Dimön-serie, som foregår på en fiktiv ø ud for Bohusläns kyst. Forfatteren var selv medlem af Scientology i 25 år og kæmpede længe og hårdt for at forlade dem. I sine kriminalromaner skildrer hun, hvordan sekter tiltrækker og indfanger mennesker, og hvor farlige de kan være.

Svensk natur – et eksotisk univers

Lige siden middelalderens ballader har svensk litteratur været præget af et stærkt fokus på natur og miljø, og nutidens krimikultur er ingen undtagelse. Sverige er også et af Europas tyndest befolkede lande, og for internationale læsere fremstår den svenske natur ofte eksotisk med de idylliske skærgårde, vilde skove, dybe søer og store bjerge. Der er de evige, lyse sommernætter og vinteren med sne, kulde og mørke - de skiftende årstider i Sverige skaber usædvanligt stærke kontraster.

Bohusläns kystlandskab med de forrevne holme, det evigt levende hav, den gamle fiskertradition og sommerturismen har inspireret mange svenske krimiforfattere. Den mest kendte er Camilla Läckberg, som satte kystsamfundet Fjällbacka på det svenske krimikort tilbage i 2003, men mange siden da har fulgt i hendes fodspor. Ann Rosman placerer sine mordgåder på øen Marstrand, hvor hun forankrer dem dybt i stedets dramatiske historie. Kristina Ohlsson har valgt Hovenäset nord for Kungshamn som ramme for sin Strindberg-serie, og i Anna Ihréns bøger er det kystbyen Smögen, der er i fokus.

Västergötlands kulturlandskab har med sine sletter, skove og mange kirker også tiltrukket svenske krimiforfattere. Kristina Appelqvist lader sine bøger foregå dels i Skövde-området, dels omkring Mjöbäck nede i Sjuhäradsbygden. Appelqvist er selv vokset op i Mjöbäck præstegård og har en særlig forkærlighed for kirkemiljøer. Christina Gustavsson rejser også i Sjuhäradsbygdens varierede natur, men har valgt Tranemo som udgangspunkt for sin Brännpunkt Västergötland-serie og fundet spændende mordscener der, for eksempel ved Gräne-minen. Håkan Nesser har også lagt sin fiktive Kymlinge, som er centrum for Barbarotti-serien, i Borås-området.

De gamle industribyer i Västergötland er også populære scenerier for krimier. Mens førnævnte Lina Bengtsdotter skildrer Gullspång i den nordøstlige del, har Kamilla Oresvärd valgt Vargön i den nordvestlige del. I Oresvärds bøger spiller den dramatiske natur omkring Vargön ofte en afgørende rolle, som da en nygift brud i seriens første bog, Brudesløret, bliver fundet død ved Skäktefallet, det dramatiske vandfald, der i folkemunde kaldes Brudeslöret.

De dybe skove og mange floder i Dalsland er perfekte til spændende krimier. Susanne Jansson har valgt de forræderiske moselandskaber i det nordlige Dalsland som den mystiske - og mytiske - ramme om Offermosen, mens Helen Tursten indleder sin vestsvenske serie om politibetjenten Embla Nyström med en elgjagt. Hendes Jagtmark foregår i et vildt og storslået skovlandskab, også i det nordlige Dalsland.

Nordic Noir – et krimilandskab i forandring

Indtil Stieg Larssons Millennium-trilogien udkom, var politiromanen den dominerende genre i Sverige, i høj grad på grund af svenskernes generelle tillid til politiet. Politiromanen er stadig populær, men Larssons måde at kombinere elementer fra forskellige krimigenrer på har inspireret til bredde og variation i udvalget.

I dag rummer den vestsvenske krimiscene alt fra intelligente og relativt ublodige detektivhistorier til voldelige og actionfyldte fortællinger. Kristina Appelqvists tidligere nævnte bøger hører til førstnævnte. Det samme gør Marie Hermanssons historiske Göteborg-krimier, som aktualiserer virkelige begivenheder og steder i 1920'erne. Den anden yderlighed udgøres af hårdkogte politiromaner med thrillerelementer af Camilla Ceder, Ingrid Elfberg, Tony Fischier og Christina Larsson, forfattere, som alle primært skriver om Gøteborgs storbyunivers.

Men det som størstedelen af nutidens svenske krimier - der så ofte kaldes Nordic Noir - har til fælles, uanset genre, er stærke kvinder, udforskningen af samfundet og de kærligt skildrede omgivelser.

Kom med og følg dine yndlingsdetektiver på deres veje og stier her i Vestsverige.

Oplev den fantastiske natur og kultur og træng dermed endnu dybere ind i krimiens spændende verdener.

Mere om litteratur i Vestsverige