({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}

Photographer: Liseberg

Julemarkeder i Vestsverige 2024

Få en forsmag af svensk jul og julestemning ved at besøge et af de traditionelle markeder i hyggelige byer i hele Vestsverige. Her kan du slentre rundt blandt hyggelige markedsboder, der sælger kunst og kunsthåndværk og forkæle dig selv med lækker julemad.

Julemarked ved Gunnebo Slot og Haver

 Mölndal

På Gunnebo Slot er der traditionelt julemarked med svensk kunsthåndværk og mad. Gunnebo Slot er en af Sveriges bedst bevarede 1700-talsmiljøer, smukt beliggende mellem søerne Stensjön og Rådasjön i byen Mölndal, kun en kort tur syd for Gøteborg. Udstillerne finder du i hovedbygningen og de to fløje. Caféen og restauranten er åbne hele dagen, og der serveres også varme drikke og snacks udenfor.

Julemarked ved Gunnebo Slot og Haver

  • 16.-17., 23.-24. november & 30. november-1. december

Se åbningstider her: Gunnebo

 

Julemarked på Nääs Fabriker

 Tollered

Kom og få en forsmag på julen i den første adventsweekend med oplevelser, lækre delikatesser, shopping og aktiviteter. Hele området omkring Nääs Fabriker er kendetegnet ved sans for fine detaljer og en respektfuld bevarelse af den oprindelige charme fra dette tidligere bomuldsspinderi. Det er et livligt sted, der har meget at byde på i form af trendy butikker, hotel, restaurant, café og delikatesseforretning.

Julemarked på Nääs Fabriker

  •  30. november-1. december, 7.-8. december

Se åbningstider her: Nääs Fabriker.

 

Julemarked på Nääs Slot

Tollered

Nääs Slot ligger smukt ved søen Sävelången, omgivet af natur og i historiske kulisser. I to weekender kan du opleve adventshygge med julemarked i den gamle stald, juleeventyr for børnene, et besøg hos den gammeldags julemand og julebukken samt dans om juletræet. Nääs Slottsbod og Kaffestugan serverer risengrød og juleinspirerede kager. Der kører gratis busser mellem Nääs Slot, den store parkeringsplads ved broen og Nääs Fabriker, hvor der også er julemarked.

Julemarked på Nääs Slot

  • november-1. december, 7.- 8. december

Se åbningstider her: Nääs Slot

 

Christmas Light in Alingsås

 Alingsås

Velkommen til Christmas Lights in Alingsås fra 23. november og helt til juleaften. Byen er fyldt med julelys og på baggårde, maleriske træhuse og hyggelige brostensbelagte gader skabes der en eventyrlig julestemning. Nyd julemarkederne, og få tips til hyggelige kaffebarer i Kaféstaden Alingsås.

Christmas Light in Alingsås

  • 23. november - 23. december

Se åbningstider her: Christmas Light in Alingsås

 

Julemarked på Tofta Herregård

 Kungälv

Tofta Herregård ligger cirka 30 minutter nord for Gøteborg, lige uden for Kungälv. Her kan du komme i julestemning i det gamle magasin. Håndværkere og fødevareproducenter fremviser og sælger deres lækre produkter. Her finder du for eksempel keramik, træværk, smedejernsvarer, sølvsmykker og forskellige tekstilprodukter. Er du madinteresseret, kan du købe sennep, marcipan, forskelligt syltetøj og marmelade, vildtkød, hjemmebagt brød og meget mere. I underetagen finder du en julecafé med lækre hjemmebagte kager, sandwich, lettere anretninger og ægte julestemning. For børn er der ponyridning som en hyggelig aktivitet.

Julemarked på Tofta Herregård

  • 30. november-1. december, 7.-8. & 14.-15. december

Se åbningstider her: Tofta Herrgård.

 

Julemarked på Nordens Ark

 Hunnebostrand

Er familien til mere end julemad og hestevognskørsel, kan man tage på juleudflugt til Hunnebostrand, som ligger cirka 1,5 time nord for Gøteborg. Her ligger Nordens Arks natur- og dyrepark, hvor der udover duften af gammeldags jul, er en stor natur- og dyrepark med truede dyrearter fra hele verden. Alt fra gamle skandinaviske racer til vilde dyr og eksotiske arter fra den nordlige halvkugle. 2. december er er der også et hyggeligt julemarked med julesange, juletræsdans, besøg af julemanden, juletræer, kunsthåndværk og andet godt. I caféen forkæles man af et lækkert julemåltid og den traditionelle svenske juledrik, glögg.

Julemarked på Nordens Ark

  • 30. november

Se åbningstider her: Nordens Ark.

 

Hönö Klåva julemarked

 Hönö Klåva

Du finder et hyggeligt julemarked i Klåva på øen Hönö i Gøteborgs skærgård i den første weekend i advent. Her kan du snuse rundt i de julepyntede butikker, besøge håndværksboderne og beundre julelysene, der er hængt op i den smukke havn. Du kan nemt komme til Hönö Klåva med offentlig transport fra centrum af Gøteborg. 

Julemarked i Klåva

  • 30. november-1. december

Se åbningstider her: Hönö Klåva.

 

Mad og pynt på Falbygdens Ost

Falköping

Folk kommer til Falbygdens Ost fra nær og fjern for at opleve den dejlige stemning og købe ost, delikatesseprodukter og julepynt. De fleste besøgende bestiller også bord i restauranten for at prøve den populære ostebuffet eller få en kop kaffe med friskbagt kage.Smag gerne ostene, inden du køber, så du er sikker på, at du er tilfreds med årets juleost. 

Julemarked på Falbygdens Ost

• 10. oktober - 23. december

Se åbningstider her: Falbygdens Ost

 

Julemarked i Liseberg

 Gøteborg

Med en halv million årlige besøg er forlystelsesparken Liseberg Sveriges mest populære julemarked. Og det er ikke så sært. Det er et virkelig magisk sted for alle aldre, især i de koldeste måneder, hvor hele parken forvandles til et smukt vinterlandskab. Her kan du spise på virkelig gode restauranter, møde julemanden og prøve de vinteråbne karruseller.

Julemarked i Liseberg

  • 16. november - 29. december

Se åbningstider og køb billetter her: Liseberg

 

        Mere om jul i Vestsverige

Jul i Vestsverige