({{search.Data.length}} results)
{{settings.Localization.Data.SearchResult.EmptySearchResultSuggestion}}
Part of

Eventyr for de nysgerrige – 6 gode udflugtsmål i Bohuslän

Vidste du, at hajer synker, hvis de stopper med at svømme? At der er mere end 10.000 helleristninger i Tanum? Eller at sneleoparderne på Nordens Ark spiser is hver tirsdag? I Bohuslän er der mange ting, man ikke lige regner med at opleve. Her kan du se havets og naturens mesterværker. Mød vilde dyr, se unikke helleristninger og oplev den spændende historie.

Nordens Ark

HUNNEBOSTRAND. Nordens Ark er en zoologisk have med truede dyrearter fra hele verden. Her kan du møde amurtigeren, sneleoparden og ulven. Der findes også mere kælne dyr som gutefår og gotlandskaniner. 

Havets Hus

LYSEKIL. Oplev en verden i blå, grønne og turkise farver. Hvis du vil lære mere om livet under havets overflade, så er Havets Hus det helt rigtige sted at besøge. Her kan du møde Vesterhavets mest fascinerende dyrearter – lige fra den småplettede rødhaj til den særlige knurhane.

Nordiska Akvarellmuseet

SKÄRHAMN. På Nordiska Akvarellmuseet er alt kunst baseret på vand, pigmenter og papir. På museet kan du opleve udstillinger fra hele verden, lytte til interessante foredrag og nyde koncerter.

Bohusläns museum

UDDEVALLA. På Bohusläns museum kan man rejse gennem tid og rum i de forskellige udstillinger og programmer, der byder på alt fra foredrag og musikaftener til temadage med Bohuslän i fokus. Der er gratis adgang og åbent 362 dage om året.

Kosterhavets nationalpark

STRÖMSTAD. Der lever 12.000 dyrearter i Kosterhavets nationalpark, halvdelen i vandet og halvdelen på land. Kanoturer, vandring, fuglekiggeri og fiskeri er bare nogle af de aktiviteter, som du kan lave i området. 

Vitlycke Museum

TANUMSHEDE. Et besøg på Vitlycke museum er som at rejse 3.000 år tilbage i tiden. Gennem levende udstillinger får du et indblik i hverdagen i bronzealderen. Du kan også opleve tusindvis af helleristninger, som er med på UNESCOs verdensarvsliste.